Velkommen til min podcast! I dette første afsnit introducerer jeg, hvad podcasten kommer til at omhandle, og derudover præsenterer jeg også mig selv, så du har en fornemmelse af, hvem jeg er. Link til afsnittet på Spotify her.

Lavt selvværd er noget mange mennesker døjer med i større eller mindre grad, og det kan have en stor betydning for ens trivsel. Dette afsnit omhandler, hvad det vil sige at have lavt selvværd, hvorfor man udvikler et lavt selvværd, konsekvenser ved at have et lavt selvværd, og hvordan man kan forbedre sit selvværd. Link til afsnittet på Spotify her

Ekstramateriale nedenfor – spørgsmål som jeg nævner i podcasten til at arbejde med sit selvværd:

Døjer du med lavt selvværd? Hvis du er mere uenig end enig i størstedelen af de kommende spørgsmål/udsagn, døjer du formentlig med en grad af lavt selvværd:

• Mine erfaringer i livet har lært mig at værdsætte og sætte pris på mig selv.
• Jeg har en positiv tankegang om mig selv.
• Jeg behandler mig selv godt og passer på mig selv.
• Jeg kan godt lide mig selv.
• Jeg vægter mine kvaliteter, færdigheder og styrker lige så højt, som mine svagheder og mangler
• Jeg har det godt med mig selv.
• Jeg føler mig værdig til at få andres opmærksomhed og tid.
• Det er okay at pleje mig selv og nyde de gode ting i livet.
• Mine forventninger til mig selv er ikke mere rigide eller krævende end mine forventninger til andre.
• Jeg er venlig og støttende overfor mig selv fremfor at være selvkritisk.

Efter du har noteret dine selvkritiske tanker, kan du finde alternative realistiske tanker, der udfordrer dine selvkritiske tanker ved at stille dig selv følgende spørgsmål: 

• Hvad er der af beviser for og imod mine selvkritiske tanker (er det bare tanker eller er det fakta)?
• Hvilke andre alternative perspektiver kan jeg finde?
• Antager jeg, at mit perspektiv er det eneste mulige?
• Er disse selvkritiske tanker hjælpsomme?
• Har jeg en alt eller intet tankegang, som ikke er særlig nuanceret?
• Drager jeg hurtige konklusioner?
• Er jeg retfærdig over for mig selv, eller dømmer jeg mig selv som person på baggrund af en enkelt begivenhed?
• Fokuserer jeg udelukkende på mine svagheder og glemmer mine styrker?
• Beskylder jeg mig selv for ting, der ikke rigtig er min fejl?
• Forventer jeg, at jeg skal være perfekt?

Lav en liste med alle dine kvaliteter, talenter, styrker og færdigheder vha. følgende spørgsmål:

• Hvilke aspekter ved dig selv, ville du sætte pris på, hvis det var aspekter ved en anden person?
• Hvilke dårlige ting er du ikke?
• Hvordan vil en af dine nærmeste familiemedlemmer, venner eller kæreste beskrive dig?
• Hvilke positive kvaliteter karakteriserer dig?
• Hvad er du god til?
• Hvad har du opnået i livet – stort som småt?
• Hvilke udfordringer har du klaret i livet, og hvad siger det om dig?
• Hvilke talenter har du, selvom de er små eller moderate?
• Hvilke færdigheder har du tilegnet dig?
• Hvad værdsætter andre ved dig? Og hvad værdsætter du ved dig selv?

Ensomhed er en normal og naturlig følelse, som vi alle kender og har oplevet enten i kortere eller længere perioder i vores liv. Men selvom ensomhed er en naturlig følelse så er det noget flere og flere oplever i en større grad, og længerevarende ensomhed kan have en negativ indvirkning på helbredet fx give forhøjet blodtryk, øge stresshormoner og spille en rolle i at udvikle alzheimers og depression. Længerevarende mere kronisk ensomhed er derfor en meget negativ tilstand på flere punkter.

Link til afsnittet på Spotify her

I dette afsnit fortæller jeg om hvad ensomhed omfatter, hvem der bliver ensomme, hvilke konsekvenser der er ved ensomhed, og hvordan man kan håndtere ensomheden på forskellige måder.

Spørgsmål til at måle ens niveau af ensomhed nævnt i podcasten:

For at måle en persons niveau af ensomhed kan man tage udgangspunkt i ’Loneliness Scale’ – en liste med tyve spørgsmål uden rigtige eller forkerte svar. Skriv et tal fra 1-4 ud fra hvert spørgsmål ift. hvor ofte du føler sådan. Ved spørgsmålene med * er 1=altid, 2=nogle gange, 3=sjældent og 4=aldrig. For spørgsmålene uden * er 1=aldrig, 2=sjældent, 3=nogle gange, 4= altid. En høj grad af ensomhed defineres som en total score på 44 eller højere, lav ensomhed er defineret ved en score på mindre end 28. En score på 33-39 repræsenterer midten af spektret. 

o   *Hvor ofte føler du dig ’in tune’/i harmoni med menneskerne omkring dig?

o   *Hvor ofte føler du dig som en del af en gruppe venner?

o   *Hvor ofte føler du, at du har meget til fælles med dem omkring dig?

o   *Hvor ofte føler du dig udadvendt og imødekommende?

o   *Hvor ofte føler du dig tæt på andre?

o   *Hvor ofte føler du at du kan finde samvær med nogen, når du har lyst?

o   * Hvor ofte føler du, at der er andre som virkelig forstår dig?

o   *Hvor ofte føler du, at du har nogen som du kan tale med?

o   *Hvor ofte føler du, at der er nogen, som du kan henvende dig til?

o   Hvor ofte føler du, at du mangler samvær med andre?

o   Hvor ofte føler du, at du ikke kan henvende dig til nogen?

o   Hvor ofte føler du dig alene?

o   Hvor ofte føler du, at du ikke længere er tæt på nogen?

o   Hvor ofte føler du, at dine idéer og interesser ikke deles med andre omkring dig?

o   Hvor ofte føler du dig udelukket?

o   Hvor ofte føler du, at dine relationer ikke er meningsfulde?

o   Hvor ofte føler du, at der ikke rigtig er nogen, der virkelig kender dig godt?

o   Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?

o   Hvor ofte føler du dig generet?

o   Hvor ofte føler du at andre er omkring dig men ikke med dig?

Dette afsnit omhandler FOMO (Fear of missing out), hvor jeg først kommer ind på, hvorfor FOMO er opstået, herefter kommer jeg ind på, hvorfor vi ikke vil gå glip, men hele tiden søger noget mere, andet, nyt og bedre. Efterfølgende fortæller jeg om bagsiden ved at ville det hele, og hvorfor det kan være nødvendigt at gå glip af noget. Og til slut gennemgår jeg, hvad man kan man gøre for at bekæmpe FOMO og i højere grad fokusere på JOMO (Joy of missing out).

Link til afsnittet på Spotify her

Angst er en naturligfølelse, som vi alle kender til. Men for nogen bliver angsten langvarig og så intens, at den kan hæmme en i at gøre almindelige dagligdagsting. Angstlidelser vurderes faktisk til at være den mest hyppigt forekommende psykiske lidelse i Danmark. Størstedelen af mine klienter, der går i et terapiforløb hos mig, døjer med angst i en eller anden grad. Angst er derfor en meget relevant psykisk problematik, som jeg vil fortælle om i dette afsnit. Jeg vil først fortælle om forskellen på angst og angstlidelser, hvorefter jeg vil fortælle om to forskellige terapeutiske tilgange med forskellige teknikker til at håndtere ens angst.

Link til afsnittet på Spotify her

Online kursus – teknikker til at håndtere din angst:

De teknikker som jeg fortæller om i dette podcast afsnit er blot nogle få blandt en del forskellige teknikker til at håndtere ens angst indenfor forskellige terapeutiske tilgange. Jeg har lavet et online kursus der hedder: teknikker til at håndtere din angst, hvor jeg fortæller mere dybdegående om angst og angstlidelser og også mange andre teknikker til at håndtere ens angst end dem, som jeg nævner i dette afsnit. Kurset kan købes på min hjemmeside: www.valuebasedliving.dk

Kurset er designet til dig, der kæmper med en hver form for angst, som påvirker din hverdag negativt, og til dig som ønsker at få en dybere forståelse af din angst samt ønsker at lære at benytte forskellige evidensbaserede, enkle og anvendelige teknikker af høj faglig kvalitet til at håndtere din angst.

Kurset består af 9 lydfiler/lektioner af ca. 10-20 minutters varighed og dertilhørende opgaver og øvelser (i alt 16 opgaver). Derudover er kurset inddelt i to dele. Den første del går fra 1. til og med 4. lektion og omhandler at få en forståelse for angst, herunder hvordan angst adskiller sig fra angstlidelser, og hvordan angst hænger sammen med stress og ens selvværd mm. Anden del går fra 5. til og med 9. lektion og omhandler forskellige teknikker til at håndtere din angst, som tager udgangspunkt i forskellige evidensbaserede terapeutiske tilgange.

Kurset fortælles på en letforståelig og enkel måde, hvor jeg løbende guider dig igennem de forskellige teknikker og opgaver og til sidst sætter fokus på, hvordan du kan sammensætte teknikkerne på en helhedsorienteret og individualiseret måde, der passer til dig og din angstproblematik. Gennem kurset får du en grundig og dybdegående forståelse af angst og teknikker til behandling heraf, der kan fungere som en form for værktøjskasse med forskellige redskaber, som du altid har adgang til. Jeg vil anbefale, at du gennemgår kurset i kronologisk rækkefølge, og at du maksimalt lytter til én lektion om dagen samt laver de dertilhørende opgaver.

Garanti – er du ikke tilfreds med kurset, kan du få dine penge tilbage i op til 7 dage efter køb.

Du kan læse mere om mit online kursus og købe det her

I forrige afsnit som er første del af temeat om jalousi, fortalte jeg om, hvad jalousi helt præcist indebærer, årsager til jalousi, hvordan det kommer til udtryk og opleves, hvilket er vigtigt at have en forståelse for, for bedre at kunne arbejde med sin jalousi.

I dette afsnit gennemgår jeg nogle af de problematiske ting, du siger eller gør, når du har jaloux tanker og følelser. Det kan betegnes som en form for “strategier”, fordi du måske tror, at dine svar på din jalousi vil hjælpe dig, eller at du ikke har noget andet valg, fordi du føler dig så overvældet af din jalousi. Herefter fortæller jeg om mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere din jalousi, således du ikke skubber din partner væk i samme grad.

Du kan lytte til min podcast og denne episode  på Spotify her

Flere og flere døjer med angst, depression, lavt selvværd og stress i nutidens moderne samfund. I dag fortæller jeg om en forklaring på dette, der tager udgangspunkt i compassion-fokuseret terapi, hvor den grundlæggende antagelse er, at der er opstået en ubalance mellem den gamle del af vores hjerne og nyere del af vores hjerne, således vores trusselssystem er overaktiveret, mens vores tryghedssystem er underaktiveret.

Afsnittets indhold:

– Forskellen på den gamle og nye del af hjernen

– Tre forskellige systemer, som vi bruger til at regulere vores følelser, herunder trusselssystemet, drive systemet og tryghedssystemet.

– Måder hvorpå man gennem compassion og mindfulness kan mindske det overaktive trusselsystem og øge det underaktive tryghedssystem.

Direkte link til afsnittet på Spotify her 

Det er ikke let at sætte grænser, især ikke overfor de mennesker, som vi elsker. Det kan virke så ubehageligt at risikere at gøre nogen sur eller ked af det, hvilket gør, at vi måske ikke får sat en grænse, der hvor vi faktisk selv har brug for det. Men paradoksalt nok kan man ende med at ødelægge relationer, hvis ikke man får sat nogle grænser. Mange der har svært ved at sætte sunde grænser kan fx opleve, at de drukner i tanker om at presse mere ind i en allerede tætpakket kalender for at ‘please’ andre. Men prisen ved denne stræben efter at gøre mere og mere for andre kan ofte være ens egen trivsel. 

I dette afsnit, som er første del af temaet om grænsesætning, fortæller jeg om, hvilke tegn der kan være på, at man har svært ved at sætte sunde grænser, hvad det vil sige at sætte sunde grænser, og hvorfor det er vigtigt at sætte sunde grænser. Herefter fortæller om på tegn på usunde relationer, samt hvorfor det kan være svært at sætte grænser. I næste podcast afsnit vil jeg fortælle om, hvordan man sætter sunde grænser i sine relationer, og hvordan man håndterer, når ens relationer responderer negativt på ens grænser.

Direkte link til afsnittet på Spotify  her   

Dette afsnit er 2. del af temaet om grænsesætning, der omhandler, hvordan man sætter sunde grænser i sine relationer. I mit forrige afsnit, som var 1. del af temaet om grænsesætning, fortalte jeg om, hvilke tegn der kan være på, at man har svært ved at sætte sunde grænser, hvad det vil sige at sætte sunde grænser, og hvorfor det er vigtigt at sætte grænser, men også hvorfor det kan være svært. I dette podcastafsnit fortæller jeg først om 6  forskellige typer af grænser, hvorefter jeg kommer ind på uhensigtsmæssige og hensigtsmæssige måder at kommunikere sine grænser på. Til sidst fortæller jeg om, hvordan man håndterer, når ens relationer responderer negativt på ens grænser. 

Direkte link til afsnittet på Spotify her 

I løbet af de seneste årtier har vi i den vestlige verden i stigende grad fået mere og mere  uafhængighed og flere og flere muligheder. Vi er friere til at vælge, hvilke slags forhold vi skal have, om og hvornår vi skal have børn, hvilken karriere vi skal forfølge, og hvilken livsstil vi vil have – valg som tidligere generationer ikke i samme grad havde tænkt var mulige. Fremskridt inden for lægevidenskaben har gjort os sundere end nogensinde før og givet os mulighed for at leve længere. Vi har derfor mange grunde til at være glade og selvsikre. Men når der er en pause i vores daglige planer og gøremål, bliver mange af os fyldt op af bekymringer, negative tanker og følelser, der kommer ud af kontrol og dræner os for energi. Vi lider af en epidemi af overtænkning – hvor vi bliver fanget i negative tankestrømme, der overvælder os og forstyrrer vores daglige funktion og velvære. 

I dette afsnit, der er 1. del af temaet om overtænkning, fortæller jeg først hvad overtænkning helt præcist er og kommer ind på forskellige typer af overtænkning, hvorefter jeg fortæller om forskellige udsagn, som du kan besvare og se, om du lider af en tendens til at overtænke. Herefter fortæller jeg om negative konsekvenser ved overtænkning, og hvorfor så mange (særligt kvinder) alligevel har en tendens til at overtænke, selvom det er så negativt for vores velvære. I mit næste podcastafsnit, som er 2. del af temaet om overtænkning, vil jeg fortælle om forskellige strategier til at håndtere og mindske sin overtænkning.

Direkte link til podcastafsnittet på Spotify her

I mit forrige podcastafsnit, der var 1. del af temaet om overtænkning, fortalte  jeg bl.a. om, hvad overtænkning helt præcist er og kom ind på negative konsekvenser ved overtænkning, og hvorfor så mange (særligt kvinder) alligevel har en tendens til at overtænke, selvom det er så negativt for vores velvære. I dette podcastafsnit, som er 2. del af temaet om overtænkning, fortæller jeg om forskellige strategier til at håndtere og mindske sin overtænkning. 

Direkte link til podcastafsnittet på Spotify her

Dette podcastafsnit er første afsnit under et emne omkring dating og parforhold, som både dette og de efterfølgende par afsnit også vil omhandle. I dette afsnit er der fokus på, hvordan ens tilknytningsstil kan have en stor betydning for, hvordan og hvem man dater. Måske oplever du, at du altid forelsker dig i den ’forkerte’ og har svært ved at finde det rette match for dig? Netop forklaringer og løsninger på dette problem er omdrejningspunktet i dette afsnit.

Jeg fortæller først overordnet om tre forskellige tilknytningsstile, som man kan have, og hvad der afgør ens tilknytningsstil. Herefter går jeg går i dybden med de tre stile, så du kan se, hvilken du (og eventuelt din partner) har, og også få svar på, hvad du måske særligt skal være opmærksom på både ved den anden og dig selv eller måske ændre i din adfærd, når du dater.

I dette afsnit, er der derfor primært fokus på de 3 tilknytningssstile i et dating-perspektiv, mens jeg i næste afsnit vil fortælle om de 3 tilknytningsstile i et parforholdsmæssigt-perspektiv – hvordan man fx håndterer og overkommer de konflikter, som man måske gentagne gange havner i med sin partner.  

Direkte link til afsnittet her

Dette podcastafsnit er anden del af temaet om tilknytningsstile under emnet om dating og parforhold. I mit forrige podcastafsnit (afsnit 13), som var første del af temaet om tilknytningsstile, fortalte jeg om de tre forskellige tilknytningsstile, som man kan have, hvor der særligt var fokus på tilknytningsstilene i et dating perspektiv ift., hvad du måske særligt skal være opmærksom på eller selv ændre i din adfærd, når du dater. For ens tilknytningsstil kan have en stor betydning for, hvordan og hvem man dater eller danner par med. Hvis ikke du har hørt første del om temaet om tilknytningsstile, vil jeg derfor anbefale dig at høre det afsnit, før du hører dette, fordi det ellers kan være lidt svært at forstå, når jeg fortæller om de forskellige tilknytningsstile i et mere parforholdsmæssigt perspektiv i dette afsnit.

Hvis du har hørt mit forrige podcastafsnit, fortalte jeg, at personer med en ængstelig tilnytningsstil og personer med en undgående tilknytningsstil som regel ikke er et godt match (selvom de kan have en tendens til at finde sammen). Men hvad hvis du er sammen med en partner som er undgående eller ængstelig, og du selv er det modsatte? Er der så håb for at løse de konflikter, som I måske gentagne gange havner i, eller skal du bare skynde dig ud af forholdet? Det vil jeg gå i dybden med i dette afsnit.

I dette afsnit fortæller jeg først om de dynamikker og konflikter, som man typisk havner i, når man er i et forhold med en, der er ængstelig eller undgående i sin tilknytningsstil, når man selv er det modsatte. Hvorefter jeg fortæller om, hvordan man kan opnå mere sikkerhed i forhold mellem en ængstelig og undgående person, samt hvad der kan være af tegn på, at den bedste løsning måske er at afslutte forholdet . Til sidst kommer jeg ind på forskellige karakteristika ved effektiv kommunikation, som man kan bruge til at forbedre sine parforholdsmæssige færdigheder bl.a. i konflikter og til at opnå mere tilfredshed i sit parforholdet uanset hvilken tilknytningsstil, som man selv har. 

Direkte link til afsnittet her

Dette podcastafsnit er tredje og sidste afsnit under emnet om dating of parforhold i denne omgang. Mange par oplever, at det kan være svært at opretholde gnisten og kærligheden i forholdet jo længere tid, man har været sammen. Fx oplever flere, at det kan blive svært, efter man er blevet gift eller har fået børn. Omkring ca. 40 % af alle gifte par ender med en skilsmisse, selvom kærligheden ellers blomstrede mellem dem, da de mødte hinanden. En forklaring på det kan være, fordi at man har forskellige kærlighedssprog og ikke har lært at forstå og kommunikere sin partners kærlighedssprog.

I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan man kan opretholde gnisten i sit parforhold med udgangspunkt i viden om 5 forskellige kærlighedssprog. Vi rummer alle og har brug for alle fem kærlighedssprog, men vi har alle et eller måske to primære kærlighedssprog, som vi bedst forstår og derfor foretrækker. Dette er  ikke nødvendigvis det samme som vores partners, og det er typisk der, hvor frustrationer og konflikter kan opstå i parforholdet og give udfordringer ift. at opretholde gnisten og kærligheden. Det er derfor vigtigt, at man bliver opmærksom på denne mulige forskel i kærlighedssprog og tilpasser den måde, som man udtrykker sin kærlighed til sin partner på. 

Jeg fortæller først om de fem kærlighedssprog, samt hvordan du blive bedre til at udtrykke kærlighed overfor din partner på baggrund af hans/hendes kærlighedssprog. Hvis det ikke er åbenlyst for dig, hvilket kærlighedssprog, som du selv og din partner har, efter jeg har fortalt om dem, fortæller jeg til sidst om måder, hvorpå man kan blive klogere på, hvad ens primære kærlighedssprog er.

Direkte link til afsnittet her

2023 er ved at være ved vejs ende, og det er derfor et oplagt tidspunkt at få reflekteret over året der gik samt over det år, som vi går i møde. Dette podcastafsnit er lidt anderledes, end mine andre podcastafsnit. I dag vil jeg nemlig ikke fortælle så meget om et bestemt emne, men i stedet guide dig til at få reflekteret over 2023 og samtidig over, hvordan du drømmer om, at 2024 kommer til at se ud for dig.

Jeg vil gennemgå forskellige spørgsmål og øvelser, som du selv skal reflektere over og besvare, og så vil jeg også fortælle om, hvad værdier helt præcist omhandler, og hvordan du finder frem til dine værdier eller bliver klogere på dem, da ens værdier kan være en rigtig god guide ift. at skabe en meningsfuld hverdag med mest mulig trivsel.

Jeg vil anbefale, at du lytter til dette afsnit, mens du sidder et roligt sted for sig selv med et stykke papir og noget at skrive med, men du kan også sagtens lytte til afsnittet først mens du går en tur, kører bil eller noget helt tredje og få sat lidt tanker i gang, hvorefter du kan genhøre det, mens du sidder for dig selv og kan sætte afsnittet på pause og skrive ned løbende.

Direkte link til afsnittet her

Din hjerne er et af de vigtigste organer i din krop, og det der sker i den bestemmer, hvad du tænker, føler, siger og gør. Mange undersøgelser viser, at oplevelser i din hverdag hele tiden ændrer din hjerne på den ene eller anden måde, hvilket betegnes som neuroplasticitet – hjernens evne til at ændre sig.

Dette podcastafsnit og mit næste afsnit omhandler at blive god til at ændre din hjerne til det bedre. Vores hjerne har nemlig af flere årsager udviklet et negativitetsbias, hvilket vil sige at hjernen er som velcro for dårlige oplevelser, men som teflon for gode oplevelser. Hjernen er dermed god til at lære af dårlige oplevelser, men dårlig til at lære af gode oplevelser.

I dette afsnit fortæller jeg om neuroplasticitet, og hvorfor det negative ofte fylder mere end det positive i dine tanker og følelser, samt hvorfor det er så svært at ændre på, men dog ikke er umuligt at ændre på.

I mit næste podcastafsnit vil jeg gå mere i dybden med forskellige konkrete måder og teknikker til at undslippe dette negativitetsbias i din hverdag og i stedet ændre din hjerne til det bedre, således du i stigende grad vil opleve en følelse af velvære, der er der ubetinget, og ikke er baseret på ydre omstændigheder.

Direkte link til afsnittet her

I dette podcastafsnit fortæller jeg først om, hvordan du ændrer din hjerne til det bedre gennem 4 enkle trin, som du kan bruge i din hverdag. Herefter fortæller jeg om nogle konkrete eksempler på, hvordan du kan ændre din hjerne og dermed din bevidsthed til i højere grad at være præget af noget positivt, når du fx oplever negative følelser eller oplevelser af angst, skuffelse og ensomhed. Når man bliver bedre til at tage det gode ind i hverdagen, betyder det ikke, at man fortrænger eller distancerer sig fra det dårlige, det betyder blot, at man træner sin opmærksomhed til at blive bedre til at tage det gode ind, fremfor primært at tage det dårlige ind pga. hjernens negativitets bias, som jeg fortalte om i mit forrige podcastafsnit.

Selvom du godt kan høre det her podcastafsnit uafhængigt af mit forgående afsnit, vil jeg dog anbefale, at du hører det andet afsnit (17) først, der omhandler hjernens negativitetsbias og hvorfor det negative ofte fylder mere end det positive i dine tanker og følelser.

Direkte link til afsnittet her

Perfektionisme kan både være hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig. Hvis din perfektionisme hjælper dig med at opnå mål, imens du nyder processen dertil, er der formentlig tale om hensigtsmæssig perfektionisme. Men det kan fx omvendt være, at du har problemer med at føre planer ud i livet, fordi du bekymrer dig om at begå fejl, udskyder ting til sidste øjeblik eller hænger fast i detaljer på måder, der giver dig en masse ekstra stress. Det kan også være, at du finder det svært at prøve nye ting og træffe beslutninger. Og måske arbejder du hårdt for at præsentere et perfekt billede for omverdenen, men inderst inde føler du dig ængstelig, anspændt  og er kritisk over for dig selv. Måske har du endda oplevelsen af, at uanset hvad du opnår, så er du aldrig god nok. Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette, kan det omvendt være, at du er fanget i en uhensigtsmæssig form for perfektionisme, der kan have store omkostninger for dit psykiske velvære og kan desuden underminere dine mål i livet, så du føler, at du er ude af stand til at bevæge dig hen mod de ting, der virkelig betyder noget for dig.

Hvis du selv kæmper med uhensigtsmæssig perfektionisme (eller har en nær relation der gør) er dette og mit næste podcastafsnit netop rettet mod dig. I dette podcastafsnit fortæller jeg om, hvad der kendetegner og driver uhensigtsmæssig perfektionisme, konsekvenserne ved denne adfærd og kommer ind på, hvorfor man fortsætter med at have denne uhensigtsmæssige perfektionistiske adfærd, selvom det giver en problemer. I mit næste podcastafsnit vil jeg fortælle om, hvordan du kan ændre din uhensigtsmæssige perfektionisme til noget, der fungerer bedre for dig, således din perfektionisme ikke går udover dit psykiske velvære.

Direkte link til afsnittet her

I mit forrige podcastafsnit, der var første del om temaet om perfektionisme, fortalte jeg om, hvad der kendetegner og driver uhensigtsmæssig perfektionisme, konsekvenserne ved denne adfærd, og hvorfor man fortsætter med at have denne uhensigtsmæssige perfektionistiske adfærd, selvom det giver en problemer. I dette podcastafsnit, som er anden del om temaet om perfektionisme, fortæller jeg om, hvordan du kan ændre din uhensigtsmæssige perfektionisme til noget, der fungerer bedre for dig, således din perfektionisme ikke går udover dit psykiske velvære. Dette involverer blandt andet at komme i kontakt med dine værdier og sætte mere hensigtsmæssige mål.

Direkte link til afsnittet her

Har du gennem din opvækst oplevet en følelse af et tomrum og en mangel på empati, interesse og at føle dig elsket af en af dine forældre? Måske oplever du stadig dette tomrum og disse mangler i relationen til en af dine forældre i dag? Hvis ja, så kan det være, at du muligvis er opvokset med en narcissistisk forælder. Jeg vil gennem tre podcastafsnit fortælle omkring narcissisme i forbindelse med at være opvokset med en narcissistisk forælder.

I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan det kan se ud at være opvokset med en narcissistisk forælder, herunder hvad der karakteriserer narcissisme og forskellige former for narcissisme. I mit næste podcastafsnit (anden del af temaet om narcissisme), vil jeg fortælle om, hvordan det kan have påvirket dig som person i dit liv at være opvokset med en narcissistisk forælder, fx hvilke uhensigtsmæssige adfærdsmønstre som det måske giver dig i din hverdag både ift. dit arbejdsliv og privatliv, i romantiske relationer osv. I mit tredje og sidste podcastafsnit om temaet om narcissisme vil jeg fortælle om, hvordan du kan hele de negative konsekvenser ved at være opvokset med en narcissistisk forælder, herunder den sorg, frustration og vrede forbundet med relationen samt de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som du måske har tilegnet dig. Derudover vil jeg guide dig i, hvordan du både kan få et sundere forhold til dig selv og til din narcissistiske forælder.

Direkte link til afsnittet her

I mit forrige podcastafsnit (første del om temaet om narcissisme) fortalte jeg om, hvordan det kan se ud at være opvokset med en narcissistisk forælder, herunder hvad der karakteriserer narcissisme og forskellige former for narcissisme. Så hvis ikke du har hørt det afsnit endnu, vil jeg anbefale dig at høre det først. 

I dette podcastafsnit fortæller jeg om, hvordan det kan have påvirket dig som person i dit liv at være opvokset med en narcissistisk forælder, fx hvilke uhensigtsmæssige adfærdsmønstre som det måske giver dig i din hverdag både ift. dit arbejdsliv og privatliv, i romantiske relationer osv.

I mit tredje og sidste podcastafsnit om temaet om narcissisme, som udkommer næste gang, vil jeg fortælle om, hvordan du kan hele de negative konsekvenser ved at være opvokset med en narcissistisk forælder, herunder den sorg, frustration og vrede forbundet med relationen samt de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som du måske har tilegnet dig. Derudover vil jeg guide dig i, hvordan du både kan få et sundere forhold til dig selv og din narcissistiske forælder.

Direkte link til afsnittet her

Gennem mine to forrige podcastafsnit har du fået et indblik i, hvad det vil sige at være opvokset med en narcissistisk forælder, og hvilken negativ påvirkning det kan have haft på dig og dit liv. Nu hvor du formentlig har fået en større forståelse af dette, fortæller jeg i dette podcastafsnit om og guide dig i, hvordan kan du begynde at hele dig selv og de negative konsekvenser samt få et sundere forhold til dig selv og til din narcissistiske forælder. Ligesom i de to foregående podcastafsnit tager jeg udgangspunkt i en datter, der er opvokset med en narcissistisk mor.

Jeg komme først ind på, hvordan du kan acceptere din mors begrænsninger og sørge over, at du ikke har/havde den mor, som du ønskede. Derudover kommer jeg ind på, hvordan du psykisk adskiller dig fra din mor og reframer/omformulerer de negative budskaber og tanker, som hun formentlig har skabt i dig, så du ser dem på en ny og anderledes måde. Herefter fortæller jeg om, hvordan du udvikler og accepterer din egen identitet, følelser og ønsker, og hvordan du håndterer din mor på en anderledes og sund måde. Afslutningsvis fortæller jeg om, hvordan du kan arbejde på at genkende dine egne narcissistiske træk (som du muligvis har tilegnet dig) og undgå at give dem videre til dine børn. 

Direkte link til afsnittet her

Ca. 15-20 procent af befolkningen har et ekstra følsomt nervesystem, som man kan betegne som at være særligt sensitiv. Det betyder, at man er opmærksom på finesser og detaljer i sine omgivelser, hvilket er en stor fordel i mange situationer. Men det betyder også, at man lettere bliver overvældet og overstimuleret, når man har været ude i meget stimulerende omgivelser i længere tid, hvor man er blevet ​​bombarderet af forskellige synsindtryk og lyde, som særligt sensitive personer i højere grad tager ind. At være særligt sensitiv har derfor både fordele og ulemper, men i vores kultur anses det dog ikke for at være ideelt at besidde denne egenskab, og det faktum har sandsynligvis haft stor indflydelse på dig, hvis du er særligt sensitiv.

Jeg vil gennem to podcastafsnit fortælle om, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. I dette podcastafsnit fortæller jeg om, hvilke karakteristika, der er ved at være særligt sensitiv, fordelene og ulemperne ved det og hvorfor/hvordan man er blevet særligt sensitiv. I mit næste podcastafsnit vil jeg fortælle om, hvordan det formentlig kommer til udtryk i forskellige områder af dit liv, hvilke typiske udfordringer det kan give, og hvordan du bliver bedre til at håndtere disse udfordringer samt fokusere på de fordele ved at være særligt sensitiv, som du måske ikke har tænkt på.  

Direkte link til episoden her

Dette afsnit er anden del af temaet om at være særligt sensitiv. I mit forrige podcastafsnit fortalte jeg om, hvilke karakteristika, der er ved at være særligt sensitiv, fordelene og ulemperne ved det og hvorfor/hvordan man er blevet særligt sensitiv. I dette podcastafsnit fortæller jeg om, hvordan det formentlig kommer til udtryk i forskellige områder af dit liv fx i din opvækst, i dine relationer og på arbejdet, hvilke typiske udfordringer det kan give, og hvordan du bliver bedre til at håndtere disse udfordringer.

Direkte link til episoden her

Skam er en normal menneskelig følelse, som vi alle oplever, og det er ikke nødvendigvis negativt at føle skam. Skam er den følelse, der giver os tilladelse til at være hele mennesker, fordi skam fortæller os om vores begrænsninger, og at vi kan og vil begå fejl. En sund grad af skam er desuden det psykologiske grundlag for ydmyghed. Skam kan dog blive usundt, hvis det kommer til at fylde for meget og dermed overtager ens identitet, fordi man fx føler sig mangelfuld af den ene eller anden årsag, hvorfor man kan komme til at fornægte sig selv. At have en usund skam-følelse er for de fleste uudholdelig og nødvendiggør en tildækning eller forsvar – et falsk selv – som man ubevidst kan skabe på forskellige måder. Men at skabe et falsk selv er at holde op med at være et autentisk menneske, og usund skam kan derfor føre til mange forskellige former for psykisk lidelse som depression, ensomhed, OCD, usund perfektionisme og lavt selvværd.

Man kan dermed tale om to former for skam – en sund og en usund – som jeg vil fortælle om i dette og mit næste podcastafsnit. I dette podcastafsnit går jeg i dybden med, hvad sund og usund skam helt præcis indebærer, og hvordan man udvikler disse former for skam. Derudover fortæller jeg om forskellige forsvarsmekanismer, som man gør brug af for at håndtere den usunde skam og dermed skabe et falsk selv. I mit næste podcastafsnit vil jeg fortælle om, hvordan man kan mindske usund skam og omdanne den til en sundere form for skam.

Direkte link til episoden her

I mit forrige podcastafsnit fortalte jeg om, hvad sund og usund skam helt præcis indebærer, og hvordan man udvikler disse former for skam. Derudover fortalte jeg om forskellige forsvarsmekanismer, som man gør brug af for at håndtere den usunde skam og dermed skabe et falsk selv. Hvis ikke du allerede har hørt mit forrige podcastafsnit – første del om temaet om skam – vil jeg anbefale dig at lytte til det afsnit, før du lytter til dette afsnit, som er anden del af temaet om skam. I dagens podcastafsnit vil jeg fortælle om forskellige måder at hele ens usunde skam.

Direkte link til afsnittet her

Hvorfor har mennesker gode handlinger overfor andre mennesker, og hvorfor og hvordan kan gode mennesker blive onde eller gøre ondskabsfulde handlinger mod andre? Det går jeg i dybden med i dette podcastafsnit. Både godhed og ondskab er noget, som vi alle støder på i vores hverdag både i tætte relationer, men også i et mere samfundsmæssigt perspektiv. Jeg fortæller først om psykologiske forklaringer på menneskers godhed, hvorefter jeg fortæller om psykologiske forklaringer på menneskers ondskab.

Direkte link til afsnittet her

Sorg er kærlighedens pris og er noget, som vi alle kender til og har oplevet i større eller mindre grader. Sorg kan fx opstå, når vi mister en person, som vi elsker, fordi personen fx går bort eller et parforhold eller venskab slutter. Sorg er en naturlig reaktion, som kan strække sig over en længere periode, og for mange måske altid vil være der i en vis udtrækning. En naturlig sorgreaktion tager tid og kan virke ekstrem i den akutte sorg umiddelbart efter tabet af en nærtstående person. Naturlig sorg er dog ikke behandlingskrævende, men hvis sorgen fortsætter i en unaturlig lang periode og i en høj grad, kan man muligvis tale om en vedvarende eller kompliceret sorgreaktion, hvilket kan være behandlingskrævende. I dette podcastafsnit fortæller jeg om forskellen på naturlig sorg og vedvarende mere komplicerede sorgreaktioner, og også hvordan man kan behandle den vedvarende komplicerede sorgreaktion terapeutisk.

Direkte link til afsnittet her

Den klassiske og gængse opfattelse af følelser har længe været, at følelser er universelle og ens for alle, fx med samme ansigtsudtryk og fysiologiske forandringer, at de er medfødte, og at de opstår automatisk, fx ved at en irriterende kollega igangsætter din følelse af vrede, eller at en skræmmende situation igangsætter din følelse af frygt. Men på trods af det klassiske syn på følelser, er der mange videnskabelige beviser, der taler imod, at denne opfattelse kan være sand. Forskningen har ikke vist, at følelser er ens på tværs af forskellige mennesker og kulturer. Forskning har nemlig omvendt vist, at når elektroder fx sættes på en persons ansigt og måler, hvordan ansigtsmuskler faktisk bevæger sig under oplevelsen af ​​en følelse, er der en enorm variation og ikke ensartethed. Man kan fx også opleve vrede med eller uden en stigning i blodtrykket. Forskningen indenfor følelser tyder omvendt på, at følelser ikke er universelle, medfødte eller ens for alle, men at følelser skabes og bl.a. er forskellige på tværs af kulturer. Og desuden er det ens hjerne, der konstruerer ens oplevelse af følelser. Netop dette fortæller jeg mere dybdegående om i dette podcastafsnit.

Direkte link til afsnittet her

I mit forrige podcastafsnit, der var første del af temaet omkring følelser, fortalte jeg, hvordan forskning viser, at følelser er noget, som man selv skaber fremfor at være medfødte, automatiske og universelle. Din hjerne  konstruerer dine opfattelser, minder, tanker, følelser og andre mentale tilstande, hvilket derfor betyder, at man rent faktisk har kontrol over sine følelser og adfærd. Gennem denne konstruktion af følelser opfatter du ikke verden i en objektivt nøjagtig forstand, men gennem ​​dine egne behov, mål og tidligere erfaringer. Selvom du konstruerer dine følelsesmæssige oplevelser, kan du ikke bare knipse med fingrene og ændre dine følelser i et split sekund. Men du kan tage skridt nu for at påvirke dine fremtidige følelsesmæssige oplevelser. I dette podcastafsnit vil jeg fortælle om to forskellige måder, der kan være medvirkende til at skabe et sundt og stabilt følelsesliv. Den første måde, som jeg kort vil komme ind på, er gennem ens kropsbudget. Den anden måde, som jeg vil gå mere i dybden med, er gennem følelsesmæssig intelligens.

Direkte link til afsnittet her

De fleste mennesker ønsker at lave en eller anden form for forandring gennem gode vaner: fx spise sundere, tabe sig, motioner mere, mindske stress eller få bedre søvn. Vi vil være bedre forældre, være mere produktive og kreative osv. Men den store stigning af både psykiske og livsstilsmæssige sygdomme tyder på, at der er en kløft mellem, hvad folk ønsker, og hvad de rent faktisk gør. Når vores resultater ikke lever op til vores forventninger, bliver mange ofte selvkritiske. Mange af os tror, ​​at hvis vi fx ikke er produktive, taber os eller træner regelmæssigt, så må der være noget galt med os. Vi skal bare tage os sammen og gøre det bedre. I dette podcastafsnit vil jeg dog fortælle om, at det vores tilgang til at lave en forandring gennem gode vaner, der er problemet fremfor vores motivation og viljestyrke. Jeg vil gå i dybden med at fortælle om, hvordan du kan skabe varig forandring gennem gode vaner på en let, simpel og holdbar måde, hvilket ofte er ved at starte småt uden at have en tårnhøj motivation og viljestyrke.

Direkte link til afsnittet her

I mit forrige podcastafsnit, der var første del om temaet om vaner, fortalte jeg om, hvordan du kan skabe varig forandring gennem gode vaner på en let, simpel og holdbar måde ved at starte småt. Ved at starte småt, kan du nemlig hurtigt få en ny vane, der vokser naturligt, du kan starte med det samme og behøver ikke have en tårnhøj viljestyrke og motivation, der er uholdbar for de fleste i længden. I dette podcastafsnit, som er anden og sidste del om temaet omkring vaner, fortæller jeg blandt andet om, hvordan følelser spiller en rolle ift. at skabe vaner, og herefter fortæller jeg om, hvordan du kan vokse små vaner til større vaner og dermed større forandringer. Afslutningsvis fortæller jeg om, hvordan du kan slippe af med dårlige vaner.

Direkte link til afsnittet her