online terapi

Fordele ved online terapi

 

Hvilke fordele er der ved online terapi?
  • Fleksibilitet

Med online terapi har du mulighed for at booke en terapisession, når det passer ind i dit liv. Du skal derfor ikke planlægge dit liv efter, hvilke åbningstider en psykolog har. Med online terapi kan du ofte booke en terapisession om formiddagen, eftermiddagen eller om aftenen på hverdage samt i weekenden. Hvis du er interesseret i at få denne fleksibilitet, kan du booke en terapisession hos en psykolog, når det  passer ind i dit liv her 

  • Billigere end i en psykologpraksis 

Psykologer der kun har online terapi har sandsynligvis færre omkostninger, såsom leje til deres psykologpraksis.Online psykologer kan derfor ofte tilbyde overkommelige priser, hvilket særligt kan være en fordel, hvis man  ikke er dækket af en sundhedsforsikring.

  • Mere behageligt at sidde derhjemme i trygge velkendte omgivelser

For mange mennesker kan det føles mere behageligt at sidde i sit eget hjem, hvorfor man derfor kan føle sig mere tryg ved at åbne op omkring sine personlige problemer, end man ville i en psykologpraksis. 

  • Let tilgængeligt

At skulle køre langt og tage lang tid ud af en travl tidsplan for at gå i terapi kan være en byrde for mange mennesker, der har brug for hjælp. Hvis du har en god internetadgang, giver online terapi dig relativt hurtig og nem adgang til behandling, som ellers måske ikke var let tilgængeligt i det område, hvor du bor.

  • Tilgængelighed for mennesker der har svært ved at forlade deres hjem

Online terapi giver adgang til personer, der er handicappede eller har svært ved at forlade deres hjem af enten fysiske eller psykiske årsager. 

  • Online sessioner kan være lige så dybe og meningsfulde

En nylig undersøgelse, der sammenlignede effektiviteten af online terapi med terapi i en psykologpraksis, har vist, at online-sessionerne havde lige så signifikant en følelsesmæssig indvirkning på klienter. Undersøgelsen viste også, at forholdet mellem psykologen og klienten var lige stærkt i begge situationer.


Kunne du tænke dig at få en gratis uforpligtende online forsamtale ved en psykolog? Så kontakt mig på: katrine.valuebasedliving@gmail.com

Læs mere om min erfaring og kvalifikationer som psykolog her